Jagt Journal
Bo Simonsen
2011

November
Dr. Momme, Herren Hauge og undertegnede tog kurs Berlin i min C5'er i dagene 16. - 18.. Garmin bragte os i gennem mange interessante steder uden smålig skelen til hverken tid eller km. At strækningen Hobro - Berlin inbefatter grusveje, kræver hvis en GPS af Garmin kvalitet for at kunne virke naturligt.

Vel ankommet til det lille hotel i Könisg Wusterhausen måtte vi sande, at vi ikke var de enste danskere i byen. Udover at ville på jagt havde de også det erklærede mål, at tørlægge Tyskland for alkohol. Ikke just det, der gør en stolt af at være dansker. Næste morgen ankom vi til revieret i god tid. Blev indskrevet og fik tiden til, at gå med lidt småsnaks. Hilste på både jagtlederen og en del af hans hjælpere. Meget venlige og imødekommende.
 


Så var det ud i skydetårnet, med en advarsel om, at Anima teorister kunne have saborteret tårnene på en sådan måde, at de var livsfarlige. Alt viste sig dog at være i bedste stand. Op i tårnet og så var det med at gøre sig klar. Da der seværre ikke er øjen i nakken så må man jo nogle gange erkende,  at man ser i den gale retning. Da jeg hørte et ekspreslokomotiv sætte igang nåede jeg lige at vende mig om og se en stor keiler forsvinde i en tæt grantykning. Imponerende fart et sådan dyr kan have på. Dr. Momme fik dog nedlagt et flot omend noget ildelugtende dyr.
 


Den anden jagt gik noget bedre. I et tårn med ryggen mod en motorvej var mine forhåbninger ikke store, men der skulle vise sig, at der var et leben helt uden sidestykke. En überlaufer blev stoppet af en kugle, dog desværre først efter nogle hundrede meter og dermed først fundet af en scweitz hund noget senere.

Dr. momme var i mellemtiden blevet så forelsket i sit svin, at han nægtede at tage hjem uden. På den anden side var jeg ikke meget for at få et ildelugtende svin ind i min jomfruelige Citroen. Efter megen snak og store løfter kom svinet dog med hjem i en embalage bestående af vitawarap i rå mængder samt mange og store plastic poser. Denne paknings process blev overvåget af flere undrende tyskere. Turen gik atter nord og vest på. Denne gang med noget ildelugtende fingre.

Vi overnattedede på:

http://hotelsophienhof.de/hotel.html

Et håndværker hotel med tidlig morgenmad og optankning af termoflasker. Unødvendig luksus var fjernet til fordel for en meget rimmelig pris.


 
ForsideDanmarkSverigeTysklandCanada - BCSkotland